Nummerpladeopslag

MOBICOOL


MOBICOOL

Mobicool kølebokse

Lidt historie

Mobicool blev grundlagt i 1991 baseret på én meget enkel idé, nemlig at udvikle og producere kølebokse. Man er fra starten gået efter, at designe boksene, så de er både effektive og stilfulde samt nemme og bekvemme at bruge.

Mobicool har tydeligvis ramt noget, der falder i kundernes smag, for Mobicool er her endnu, de producerer stadig bokse, og de er i fortsat vækst.

I dag forhandles boksene på hele seks af verdens syv kontinenter. Det manglende kontinent er Antarktis, hvor man endnu ikke har set den store idé i at lave forretning med en serie kølebokse.

Det siger mange års erfaring med Mobicool

Vi har hos Avant Denmark en lang og positiv erfaring med de forskellige kølebokse fra Mobicool.

Både vi og vores kunder er enige om, at produkterne er effektive, pålidelige og problemfri. Hvad enten der er tale om den lille 8 liters boks, velegnet til f.eks. håndværkerens madpakke og kolde drikke, den store 31 liter kompressordrevne køle- og fryseboks eller noget midt i mellem, så lever boksene til fulde op til forventningerne.

Langt de fleste kan både tilsluttes 12 volt og 230 volt. En lækker funktion der findes i mange af boksene er den såkaldte ”spændingsvagt”. Den forhindrer, at boksen dræner bilens batteri, så den aldrig vil være skyld i, at du ikke kan starte.

En del af Dometic Group

Mobicool er en del af den børsnoterede Dometic Group, som på verdensplan sælger sine produkter i mere end 100 lande og har mere end 8.000 ansatte.